Lars Andersen

Friday, December 22, 2006

Kære kammerater, Martin, Christian m.fl.

Beklager min lange tavshed. - Efter nøje overvejelse er jeg kommet frem til, at Naboernes talsmænd hele vejen har stået for en kløgtig linje. Selv om jeg personlig altid har været modstander af "Ungeren", har jeg støttet forhandlingslinjen. Vi protesterer over konkrete misforhold, stiller krav til aktivisterne (for nu at undgå det propagandistiske & misvisende "de unge" og bruge en rimelig neutral betegnelse - de er vel næppe hard core Autonome alle sammen, der er nok også helt alm. punkere i blandt), prøver at få en dialog, i naboskabets navn. Det var jo nærliggende at vente, de i den nuværende pressede situation ville være interesseret i deres legitimitet, i at få os som medspillere snarere end som arge modstandere. Og selv om det har skuret fælt i mine ører at se udtalelser fra Naboerne, hvor man glæder sig over udsigten til, at Huset alligevel kan bestå, kan jeg se det taktisk kloge i at synge med på koret med ' nu må kommunen & Fonden på banen, vi må da ku' finde en løsning, vi skal jo alle sammen være her, til glæde for diversiteten'.

Men efter sidste weekend's gadekrig er det klart, at forhandlingslinjen har udspillet sin rolle for indeværende. Personligt forstår jeg ikke helt den højrøstede overraskelse & forargelse, det pludselige tab af sympati... for mig har krigen intet ændret i mit syn på "Ungdomshuset", jeg havde ikke ventet mig noget andet end dette. Men igen mener jeg, det er et taktisk klogt udspil med spontane vredesudbrud á la ' hidtil har vi gerne villet støtte dem, vi har prøvet at få dem i tale, men intet har det hjulpet! Nu må det være slut! Vi er vrede, skuffede & utrygge! Skal der virkelig lig på bordet, før det her får en ende?! Luk lortet én gang for alle!'

Hvad, jeg mener, er, at nu må vi bruge alt vort krudt på at stille krav, ikke til aktivisterne (de moderate & fornuftige elementer må formodes at være sat ud af spillet p.t., hvor en opgejlet milits af udenlandske prof. gadekæmpere sætter dagsordenen), men til myndighederne: nu må politiet gøre sin pligt uden yderligere nølen og sikre retstilstanden i landet! Nu må Ritt stå fast og ikke lade sig afpresse af gadens parlament! El. besnakke af borgergrupper, forældregrupper m.fl.. Lige nu er der en real chance for, at Huset virkelig bliver ryddet, hvilket vil være den eneste langtidsholdbare, realistiske løsning på vore problemer som Naboer - det må vi ivre for af alle kræfter!

Det må indrømmes, at der også er en bagdel ved konfrontationslinjen. Der er en ikke uvæsentlig fare for, at Huset på en el. anden måde alligevel får lov at bestå flere årtier endnu. Og så vil vi have svært ved at genoprette et tillidsfuldt forhandlingsklima. På¨den anden side: det er dem og ikke os, der har ødelagt forhandlingsklimaet nu, og det er i hvert fald givet, at vi lige nu intet opnår ved at udtale os med uld i mund og 'på-den-ene-side-på-den-anden-side'.

Men det er NU, vi må handle, mens gadekrigen er i frisk erindring; vi må tage i betragtning, at den gennemsnitlige avislæsers & også journalists erindring ikke går længere end 4 uger tilbage i tiden, max. Gennem et kvart årh. har man hørt om BZ-erne & deres efterfølgere: "NU skal de til at passe på, at de ikke mister den sympati, de HIDTIL har haft...". Alligevel vokser den sympati på mærkværdig vis forbløffende hurtigt ud igen, siden den kan blive mistet igen, næste gang BZ-erne m.fl. ' går over stregen', for 117. gang.
Lige nu må vi have det meste af opinionen med os, vor sag er god, sådan en beretning som den, om den arme invalide kvinde, der mistede sin elskede bil, kunne jo få en sten til at græde! Den er folkelig, den er ægte - - hvorfor har den ikke allered været på forsiden af en frokostavis?! En "human interest historie" som det er mere værd for os end hundredevis af argumenter om retssikkerhed m.v.!
Lyder det her kynisk & kalkuleret? (jeg HAR virkelig den største medfølelse med den kvinde)

Tillad mig et historisk tilbageblik: Den virkelige skandale er ikke, som alle mulige jammerkommoder mener i dag, at lokalpolitikerne solgte "Ungdomshuset", men at Weidekamp i 1982 kvit & frit forærede det, uden nogen modkrav, til en anonym bande ansvarsløse BZ-ere. Det er indlæringspsykologi for begyndere, at hvis man belønner asocial, destruktiv adfærd, får man mere af samme slags. Han troede, han kunne købe sig til fred - men måtte meget hurtigt på egen krop erfare, at det kunne han ikke! Noget, han ville have vidst, hvis han havde læst blot noget så letfatteligt som Æsops Fabler! Eftergivenhedspolitik á la Chamberlain har i den grad slået fejl; hvad ,vi har måttet finde os i gennem et kvart årh., er uhyrligt: knuste ruder, "larmedemo.er", støj, bål, ildpåsættelse, alm. svineri. At der har været relativt færre problemer de senere år, skyldes vel primært en generel tilbagegang for den Autonome subkultur.

Selvfølgelig er alle, der er kommet i "Ungdomshuset", ikke medskyldige, men ballademagerne har altid kunnet bruge det som helle, faktisk lidt som en rockerborg, et "no go" område for ordensmagten. Og i årenes løb mener de Autonome jo at have en umistelig "ret" til Huset, der nærmest er blevet lige så fredhelligt, urørligt & ansvarsfrit som kongehuset! Dette miljø af pseudopolitiske bøller er jo også Enhedslisten vækstlag...

Men den største dumhed er dog den måde, myndighederne nu har prøvet at håndtere problemet på; først springer man op som en løve, nu skal de være ude senest 14/12, så er man på ynkeligt tilbagetog, rydningen udsat på ubestemt tid, fordi "politiet ikke kan garantere sikkerheden" (!) Vorherrebevares! Hvad har vi et politi til?! "Demokratiet & retssstaten må vige for de unges behov!" som en af "Ungerens" sædvanlihge halvanonyme talsmænd uimodsagt udtalte.
Og det har det da også vist sig villigt til - hvad der ikke kan overraske den, der kan huske , hvordan "BZ_brigaden" for 20 år siden uantastet fik lov at holde Ryesgade besat i en uge, som de bl.a. brugte som base for raids mod Rigshospitalet, indtyil de vist selv ikke gad mere og til hjem til deres velbjærgede forældre i Nordsjælland! Ved den nylig udviste nølen & konfliktskyhed (nøjagtig som jeg havde forudsagt) har myndighederne kun opnået at revitalisere hele den internationale Autonome bevægelse, for hvem krig mod samfundet i almindelighed, politiet i særdeleshed er selve det element, de lever & ånder i.

Kun ét har ikke været forsøgt endnu: en fast & konsekvent hånd. Skarp lud til skurvede hoveder! Ryd bulen hellere i dag end i morgen, med den fornødne brug af brute force! Også denne løsning kan selvfølgelig give bagslag, aktivister fremviser blå mærker i prime time TV etc., alligevel er det det, jeg mener, vi helhjertet bør fordre. Ikke mere fikumdik med at flytte problemet til Kapelvej el. lign. Vort udspil må være ' vi har ikke fra starten været ude i noget politisk ærinde om at få Ungdomshuset lukket, vi er bare alm. beboere på Nørrebro, der gerne vil kunne færdes i vore egne gader, uden at skulle frygte for liv & lemmer, uden at vore ruder, biler & butikker bliver smadret. Efter sidste weekend er det på høje tid, at de lovlige myndigheder genopretter ro & orden og fjerner denne ikke bare kilde til årelange miljøproblemer, men tikkende bombe, vedvarende terroristiske trussel mod et helt kvarter, som borgerrepræserntationen har skaffet os på halsen!'

Og i stedet for at søge dialog med "Ungdomshuset", må vi nu gøre det med Faderhuset, der i urimelig grad er blevet gjort til syndebuk. Personligt bryder jeg mig ikke mere end "alle andre" om hvad, de står for religiøst & politisk, men 1. Skulle Nørrebro ikke kunne rumme en håndfuld kristne fundamentalister? hvis "diversitet" skal være mere end et tomt slagord. 2. Ejendomsretten er grundlovssikret. Faderhuset er ubestridt den retmæssige ejer. 3. Der er ingen som helst udsigt til, at de vil volde os naboer de problemer, som "Ungdomshusets" hårde kerne & tilfældige brugere har gjort.

Så mange blev ordene herfra

Rigtig glædelig jul & godt nytår til jer alle, trods alt og husk: Dette er kun en begyndelse! Kampen fortsætter!

Jeg forbliver etc.
Lars Andersen

0 Comments:

Post a Comment

<< Home